Artikler om Norge
Specifikke jobs Jobsøgning Løn, skat og pension Praktiske forhold Transport Diverse

Lær norsk hurtigt!

Lær hurtigt de vigtigste sprogforskelle mellem norsk og dansk i denne ordbog:


Klik her for at se flere bøger

Lær norsk hurtigt!

Lær de vigtigste forskelle mellem dansk og norsk på ingen tid!

Ordbogen nedenfor har en speciel sektion dedikeret til formålet og er virkelig anbefalelsesværdig.

Fakta om Norge

Her har vi samlet en række sjove og interessante fakta om Norge:

 

Hurtige fakta

  • Monark: Harald V
  • Statsminister: Erna Solberg
  • Styreform: Konstitutionelt monarki, parlamentarisk demokrati
  • Officielle sprog: Norsk og samisk
  • Valuta: Norske krone (NOK)
  • Nationaldag: 17. maj
  • Største by: Oslo (også hovedstad)
  • Befolkning: 5,166 millioner
  • Religion: Protestantisk kristendom (statskirke) 86% – øvrige kristne religioner 7,5% – islam ca. 4% – andre religioner og livssyn ca. 2%

 

Sjove fakta om Norge

  • Vasketøj: Nogle steder I Norge er det forbudt at hænge vasketøj op om søndagen! Dette skyldes, at søndagen anses for at være en helligdag (i ordets bogstaveligste forstand).
  • Grænsehandel: Nordmænd er det folkefærd, der grænsehandler mest i hele Europa. Hvert år tager ca. 50% af alle nordmænd mindst én tur til udlandet (især til Sverige) for at købe madvarer. Dette tal er i gennemsnit kun 10% for resten af EUs borgere (kilde). Deres samlede forbrug ved grænserne er over 14 mia. norske kroner pr. år og alt dette indkøb fordeles på mere end 8 millioner dagsture årligt (kilde).
  • Svensker-vittigheder: Nordmænd kan – ligesom danskere – lide at gøre lidt grin med deres svenske naboer og derfor har nordmændene deres egen samling af svensker-vittigheder. For nordmændenes vedkommende skyldes dette nok, at Norge tidligere var under svensk styre og at mange derfor opfatter Sverige som en slags “storebroder-nation”. Af samme grund latterliggør mange nordmænd også svenskerne, når de taber en fodboldkamp, ikke vinder guld i OL, taber til Norge i Eurovision osv.
  • Helgafylla: Det norske ord helgafylla betyder bogstaveligt talt at “drikke overdrevet i weekenden” og i Norge er det – ligesom i Danmark – en veletableret tradition, at man drikker sig i hegnet i weekenden.
  • Norgesvenn: Det norske ord norgesvenn betyder bogstaveligt talt en udlænding, der har besøgt Norge flere gange uden at latterliggøre landet eller folket som bor der.
  • Kommuner: I 1930 var der 747 kommuner i Norge (hvilket er forholdsvist mange og det højeste tal nogensinde). I dag er der 428 kommuner i Norge. Kvitsøy kommune i Rogaland er i øvrigt Norges mindste kommune med areal på kun 5 kvadratkilometer!

 

Norske offentlige personer

  • Bongo fra Kongo: Den tidligere statsminister Thorbjørn Jagland indrømmede på TV, at han selv og ansatte i det norske udenrigsministerium havde givet præsidenten i det afrikanske land Gabon kælenavnet Bongo fra Kongo.
  • Fuld minister: En anden tidligere statsminister, Jens Stoltenberg, var tydeligt beruset under en tale i en direkte udsendelse på TV. Under talen snøvlede han og havde vanskeligt ved udtale flere af de nedskrevne ord.
  • Psykiske problemer: En tredje norsk statsminister, Kjell Magne Bondevik, sygemeldte sig i en periode, fordi han følte, at medierne behandlede ham for hårdt. Han vendte dog tilbage til arbejdet efter et par uger. Under sygemeldingen og i tiden efter tog han anti-depressiva.
  • Mobing: En tidligere fagforeningschef, Gerd Liv Valla, blev i 2007 fyret fra stilling pga. mobberi af ansatte.
  • Skandaløs kronprinsesse: Den norske kronprinsesse Mette Marit som er kone til den norske kronprins Haakon, var enlig mor, da hun giftede sig med Haakon. Et par uger før bryllupet indrømmede hun over for offentligheden, at hun havde levet et kaotisk liv inden hun traf Haakon. Dette indebar bl.a. stofmisbrug og deltagelse i privat sexvideo.

 

Interne rekorder

  • Kulderekord: Norges kulderekord er -51,4 grader og blev målt i Karasjok den 01.01.1886.
  • Varmerekord: Norges varmerekord er 35,6 grader og blev målt i Nesbyen, Buskerud den 20.06.1970.
  • Højeste tårn: Norges højeste tårn er Nexanstårnet i Halden, der måler hele 120 meter i taghøjde.
  • Længste vejbro: Drammensbrua i Buskerud er med sine 1892 meter Norges længste vejbro.
  • Ældste by: Tønsberg er Norges ældste by. Geologer mener, at byen havde en “bymæssig” karakter allerede i 800-tallet.

 

Andre rekorder og bedrifter

  • Verdens længste vejtunnel: Lærdalstunnelen i Sogn og Fjordane er med sine imponerende 24.509 meter  verdens længste tunnel. Til sammenligning er verdens næstlængste tunnel, Yamate Tunnel i Japan, 18.200 meter (kilde).
  • Opdagelsen af Amerika: De fleste nordmænd vil påstå, at det var en nordmand, der opdagede Amerika. Her tænker de på Leif Erikson, der var den første europæer, som satte sin fod på det nordamerikanske kontinent i år 1003. Selvom Leif Eriksons far var norsk (Erik den Røde), var hans moder (Þjóðhildr) islandsk, ligesom Leif også blev født på Island.
  • Dommedagshvelvet: I 2008 brugte den norske regering ca. 7 millioner USD på at bygge Dommedagshvelvet (også kaldet frøhvelvet eller Noahs Ark) på den norske ø Svalbard. Dommedagshvelvet er en enorm sikkerhedsfacilitet, der kan modtage op til 4,5 millioner plantefrø fra hele verden. Formålet at sikre plantefrøene i tilfælde af, at nogle af dem skulle blive udryddede.
  • Fodbold: De fleste nordmænd kan med stolthed fortælle, at det norske landshold aldrig er blevet slået af det brasilianske landshold, som ellers kendt for at være ét af verdens bedste. De to hold har mødt hinanden 3 gange, hvor Norge har vundet 2 af gangene og den sidste kamp blev uafgjort.
  • Energiforbrug: De norske husholdninger har verdens næsthøjeste energiforbrug (kun overgået af Finland), hvilket inkluderer verdens højeste forbrug af elektricitet (kilde).

 

Geografiske fakta

  • Areal: 385.170 km2 (heraf er 323.771 km2 fastland)
  • Nordligste punkt: Knivskjelodden i Finnmark.
  • Østligste punkt: Hornøya i Finnmark.
  • Sydligste punkt: Et lille skær kaldet “Pysen” i Vest-Agder.
  • Vestligste punkt: Holmebåen i Sogn og Fjordane (også kaldet “Vestkapp”).
  • Smalleste punkt: Norges smalleste punkt er kun 1,6 km bredt. Punktet findes mellem Elvenes og grænsen mod Rusland og Finnmark. Norges bredeste punkt er 431,7 km bredt.
  • Kystlinje: Norge har officielt verdens 7. længste kystlinje (25.148 km), men hvis man medregner fjorde og øer, har Norge verdens 2. kystlinje (100.916 km).
  • Bjergtoppe: Hele 6 af Norges 10 højeste bjergtoppe ligger i Lom kommune i Oppland fylke. Kommunen er også hjemsted for den højeste bjergtop af dem alle; Galdhøpiggen (2.469 meter over havet).
  • Største sø: Mjøsa (369 km2).
  • Længste flod: Glomma (601 km).
  • Højeste vandfald: Kjelfossen (840 m).
  • Største gletsjer: Josedalsbreen (474 km2).
  • Længste fjord: Sognefjorden (204 km).
  • Største beboede ø: Hinnøya.
  • Særstatus: Norge har to områder med særstatus; Svalbard og Jan Mayen.
  • Klima: Klimaet ved kysten i Norge påvirkes i høj grad af havet, som giver milde vintre og relativt kølige somre. I indlandet er vintrene generelt koldere end ved kysterne.

 

Faktaene i denne artikel er hentet fra disse norske sider:


Anbefalede bøger

Ordbøgerne kan hjælpe dig til nemt at lære de vigtigste sprogforskelle på norsk og dansk: